Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.
Leasingtagerne var en hovedanpartshaver og hans holdingselskab
Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der fastslår, at kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, ikke er erhvervsmæssig kørsel.
Der var tale om en anpartshaver, som via et holdingselskab ejede 50 % af anparterne i to selskaber, der var 100 % ejer af tre ejendomsselskaber.
Eneanpartshaveren og holdingselskabet påtænkte at indgå en splitleasingaftale, der opfyldte de gældende krav til sådanne aftaler, og som således havde to kontraktparter.
Der var indhentet et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:
· Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?
Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål var nej.
Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse
Det var Landsskatterettens opfattelse, at kørsel på vegne af koncernselskaber, der ikke var kontraktpart i leasingaftalen, ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.
Den kendsgerning, at kørslen indirekte ville varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kunne ikke føre til et andet udfald af sagen.
Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.
Kommentarer
Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren. En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.
Kendelsen er – som det også anføres – af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.
Kilde: Revitax