Hej, vi er et af Sjællands største selvstændige revisionsfirmaer - og vi mangler dig!

Vi lægger stor vægt på at være konstruktive i vores samarbejde og har som lokalt forankret revisionsvirksomhed en uformel tilgang til vores kunder.
Se hvem vi er!Ledige stillinger

Addere Revisions succes er 100 % afhængige af vores medarbejdere.

Deres kompetencer, erfaring, faglige viden og evne til at omsætte dette til gavn for vores kunder. Derfor er medarbejderne virkelig vores vigtigste aktiv.

Ledige stillinger

Revisor søges

Savner du et revisionshus, hvor der er kort vej fra tanke til handling og hvor faglighed, ordentlighed og gode relationer stadig fylder mest?

Hos Addere Revision i Køge søger vi en erfaren revisor, der har lyst til at blive en del af et selvstændigt revisionshus med stærke lokale rødder, flad struktur og et tæt samarbejde mellem kolleger, kunder og partnere.

Vi forestiller os, at du har mindst 8 års erfaring eller mere og trives med ansvar, kundekontakt og alsidige opgaver. Du får din egen kundeportefølje og bliver en vigtig del af et hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af erfaring, specialer og roller.

Hos os er du ikke en lille brik i et stort system. Du bliver en del af et lokalt kontor, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen, og hvor der er plads til både faglig sparring, selvstændighed og personlig udvikling. Vi tror på, at høj faglighed kræver overskud i hverdagen, og derfor tilbyder vi gode rammer med massageordning, frokostordning, fleksibilitet, lang sommerferie og fokus på at planlægge arbejdet, så overarbejde ikke bliver normen, men lysten.

Din hverdag hos os

Som revisor hos Addere Revision får du en alsidig hverdag med en god blanding af opgaver inden for blandt andet:

  • Revision
  • Udvidet gennemgang
  • Regnskabsassistance
  • Skat og rådgivning
  • Løbende sparring med kunder og partnere
  • Ansvar for egen kundeportefølje

Du kommer tæt på kunderne og får mulighed for at opbygge langvarige relationer, hvor rådgivningen ikke kun handler om tal, men også om mennesker, virksomheder og beslutninger.

Det bliver du en del af

Addere Revision er et selvstændigt revisionshus med et stærkt fagligt og socialt miljø. Vi har en flad struktur, korte kommandoveje og en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs.

Her er både unge og erfarne kolleger, og vi lægger vægt på, at der er plads til forskellighed, sparring og udvikling. Vi tror på at trivsel og faglighed hænger tæt sammen.

Vi har sociale arrangementer i løbet af året, et aktivt ‘Happy-Hour’ udvalg og en hverdag, hvor der også skal være plads til godt kollegaskab og et godt grin.

Hvem er du?

Du er fagligt stærk, struktureret og har lyst til at tage ansvar for både kunder og opgaver. Du trives med dialog, sparring og selvstændighed og du har lyst til at være en del af et revisionshus, hvor relationer, ordentlighed og høj kvalitet er en del af hverdagen.

Det vigtigste er ikke, om du kan sætte flueben ved alt. Det vigtigste er, at du har erfaringen, fagligheden og lysten til at blive en aktiv del af Addere Revision.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@addere.dk. snares muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus eller Eva her: https://addere.dk/ledelsen-et-skraeddersyet-team/ 

Vi glæder os til at høre fra dig,

Spændende praktikforløb indenfor revision

Spændende praktikforløb indenfor revision, regnskab og
økonomi – Addere Revision, Køge

Er du i gang med finansøkonom-uddannelsen og har du lyst til at prøve revisionsfaget af under din praktikperiode og udbygge din viden og kompetencer indenfor revision, skat og økonomi? Hvis du
kan svare ja til det, skal du sende en ansøgning til Addere Revision i Køge.

Addere Revision er områdets største revisionsvirksomhed beliggende i Den Hvide By. Vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere, heriblandt også mange unge undervejs i uddannelsesforløbet som revisor. Der arrangeres i fællesskab mange aktiviteter og arrangementer, så det hele ikke kun er tal og skat.

Som praktikant hos os, får du en dynamisk hverdag på en professionel arbejdsplads med en masse glade og hjælpsomme kollegaer, som gerne vil lære dig alt hvad de ved.
Praktikperioden løber 3 måneder med start i januar.
Du vil under praktikforløbet få indblik i flere områder af revisionsfaget og blive præsenteret for forskellige typer af opgaver.

Efter endt praktikforløb er der mulighed for at få tilbudt en fastansættelse som revisortrainee.
Under traineeforløbet vil du deltage i et særligt 2. årigt uddannelsesforløb sideløbende med dit arbejde hos os.

Vi tilbyder en fantastisk uddannelse indenfor regnskab, skat, økonomi og revision, hvor du også vil møde spændende erhvervsledere i mange brancher – alt sammen noget der giver dig de bedste forudsætninger i din erhvervskarriere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Dehn Larsen på tlf. 40 23 00 73 eller på rdl@addere.dk

Send din ansøgning til rdl@addere.dk og du vil høre fra os snarest.

Søg stillingen!

Vi går op i det sociale liv

Kollegaerne siger!

Hos Addere er vi 33 medarbejdere, og vi beskæftiger en lang række vidt forskellige mennesker.
Jens
Jens Anker Nielsen

Den gode kunde byder både på udfordringer, på alt fra helt enkle til dybt komplekse problemstillinger og på en gensidighed, som gør, at både kunden og vi er glade for samarbejdet.

Tina Markwian

I receptionen kan der nogen gange være travlt, men der er aldrig to dage der er ens, hvilket gør det sjovt og spændende at gå på arbejde. Det er også dejligt, at være den første mine kolleger ser om morgenen, så man kan påvirke deres dag positivt med et ”godmorgen” og et simpelt smil.

Revision og erklæringer

Revision af årsrapporter og afgivelse af erklæringer er revisors hovedydelse.

Regnskab

Udarbejdelse af årsrapporter og regnskabsmæssig assistance er en af Addere Revisions kernekompetencer.

Skat

Addere Revision har fokus på at yde aktiv skatterådgivning, som sikrer virksomheden og ejeren en optimal skattemæssig situation.

Rådgivning

Addere Revision yder gerne både strategisk, ledelsesmæssig og konkret rådgivning på en lang række områder.