Den første tirsdag i oktober er en ganske særlig dag i dansk politik. Hvert år på denne dag åbner Folketinget, og et nyt folketingsår skydes i gang.
Statsministerens åbningstale sluttede på vanlig vis:
DANMARK LEVE! Hurra! Hurra! Hurra!
Det fremlagte lovkatalog på skatteområdet for det nye folketingsår var ikke omfattende, og nogle vil måske sige ret kedeligt. Nogle af lovforslagene har skatteministeren fremsat i Folketinget, og de omtales i det følgende.
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
Siden den 1. januar 2019 har det været muligt for personer at foretage indskud på en aktiesparekonto, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen (værdigrænsen) inklusive årets nettoindskud ikke overstiger 106.600 kr. (2023-grænsen).
Det foreslås, at grænsen for det maksimale indskud forhøjes successivt i perioden 2024-2026.
Værdigrænsen reguleres årligt, og med den foreslåede forhøjelse skønnes grænsen i 2024 at udgøre 135.200 kr., 136.500 kr. i 2025 og fra og med 2026 140.100 kr.
Personers fradrag for tab på aktier i anden indkomst indskrænkes
Den gældende kildeartsbegrænsning af personers tab på ”børsnoterede” aktier, hvorefter tab kun kan modregnes i tilsvarende aktiegevinster og udbytte af sådanne aktier, omfatter efter gældende regler aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås, at aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, f.eks. First North, fra og med den 1. januar 2024 skal overgå fra at være beskattet som ”unoterede” til at blive beskattet som ”børsnoterede” aktier.
Indberetning af likvidationsudlodninger
Et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal som hovedregel behandles efter reglerne om afståelse af aktier.
Det foreslås, at der fra og med kalenderåret 2025 indføres en pligt til, at selskaber i forbindelse med likvidation – såvel tvungen som frivillig – skal foretage indberetning til Skattestyrelsen om udlodning af likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere.
Forhøjelse af personfradraget for unge under 18 år
For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradraget et mindre beløb end for de personer, der er ældre.
Efter gældende regler udgør personfradraget 38.400 kr. (2023) for unge, der ikke ved udgangen af 2023 er fyldt 18 år. For den ældre del af befolkningen er personfradraget i 2023 48.000 kr.
Det foreslås, at personfradraget fra og med indkomståret 2023 udgør samme beløb uanset alder, hvilket vil sige 48.000 kr. (2023).
Bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder ved overførsel mv. af pensionsordninger
Pensionsudbetalingsalderen er det tidligste rettidige udbetalingstidspunkt for skattebegunstigede pensionsordninger, dvs. bl.a. livsvarige livrenter, ratepensioner, aldersopsparinger og kapitalpensioner. Pensionsudbetalingsalderen er som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen.
Pensionsudbetalingsalderen er over de seneste to årtier blevet forhøjet flere gange.
Pensionsordninger vil som udgangspunkt blive oprettet med en aldersgrænse for udbetaling, som er lig med pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder på oprettelsestidspunktet.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, hvorefter aldersgrænsen for udbetaling bevares ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning eksempelvis i forbindelse med jobskifte. Endvidere skal det være muligt at oprette en ny pensionsordning med samme ”lavere” udbetalingsalder, som en eksisterende ordning, når oprettelsen sker i samme pensionsinstitut.
Kilde Revitax