Vi er stolte over at annoncere, at Eva Lynge Nielsen er blevet associeret partner i Addere Revision pr. 1. januar 2024. Med denne udnævnelse bliver Eva den første kvindelige partner nogensinde i virksomhedens historie, og vi fejrer hendes imponerende præstationer samt hendes dedikation til faglighed og service.
Eva, der er 35 år og bosat i Dalby syd for Køge, har været ansat i Addere Revision siden 2017, og opnåede sin statsautorisation som revisor i november 2023. Eva har længe udvist en bemærkelsesværdig faglig kompetence og menneskelig forståelse. Hendes engagement i vores kunders succes har gjort hende uundværlig, og hendes bidrag har været afgørende for den positive udvikling, vi oplever hos Addere Revision.
Hendes evne til at connecte med mennesker og skabe meningsfulde relationer har ikke kun styrket vores interne team, men har også været en værdifuld ressource for vores kunder. Evas professionalisme og dedikation er med til at forme fremtiden for Addere Revision, og vi ser frem til at fortsætte vores vækst og succes sammen med Eva som partner.
Et spændende kapitel med Eva som partner er den bedste start på 2024, og vi er sikre på, at hendes lederskab vil være med til at styrke vores position som en pålidelig partner for vores kunder.