fbpx

Er du soloselvstændig? Husk at tjekke din årsopgørelse!

Årsopgørelsen for 2024 er nu tilgængelig, og hos Addere Revision vil vi gerne slå et slag for, at du som soloselvstændig tager dig tid til at gennemgå den grundigt.

Vi ser desværre alt for ofte, at der er alvorlige fejl og mangler i årsopgørelser og de fejl falder næsten altid ud til Skats fordel. Som selvstændig har du nemlig en række fradrag og justeringer, som ikke automatisk bliver registreret. Det betyder, at dit beskatningsgrundlag i mange tilfælde bliver markant højere, end det burde være.

Typiske fejl vi støder på hos soloselvstændige:

  • Fradrag for hjemmekontor, telefon, internet og andre erhvervsrelaterede udgifter er ikke medtaget
  • Omsætning er fejlindtastet eller dobbeltregistreret
  • Privat andel i f.eks. firmabil eller telefon er ikke justeret korrekt
  • Driftsomkostninger og materialeindkøb er ikke bogført korrekt eller helt glemt
  • Periodisering stemmer ikke med det reelle regnskab

Som soloselvstændig bærer du selv ansvaret for, at tallene stemmer og det kan koste dyrt, hvis du overser noget. Giv dig selv (og din økonomi) et hurtigt serviceeftersyn.

Det er en god idé at gennemgå årsopgørelsen med et kritisk blik. Tjek f.eks.

  • Stemmer din indkomst med dine egne regnskaber?
  • Er alle fradrag og erhvervsrelaterede udgifter med?
  • Har du fået indberettet moms og B-skat korrekt?
  • Er der fejl i dine personlige oplysninger, der påvirker fx kørsels- eller befordringsfradrag?

Er du i tvivl? Vi hjælper dig gerne!

Hos Addere har vi mange års erfaring med at hjælpe soloselvstændige med både regnskab og skat. Vi ved, hvor fejlene typisk opstår og hvordan du undgår dem.

Tag fat i os på post@addere.dk hvis du har brug for en professionel gennemgang af din årsopgørelse. Det betaler sig (bogstaveligt talt) at få styr på tallene

Kontakt os!

Addere Revision ligger centralt i Køge tæt på motorvej, s-tog og bus. Kommer du i bil er der indkørsel fra Valdemarshaab.