Erfaren revisor til Addere Revision i Køge
Savner du et revisionshus, hvor der er kort vej fra tanke til handling og hvor faglighed, ordentlighed og gode relationer stadig fylder mest?
Hos Addere Revision i Køge søger vi en erfaren revisor, der har lyst til at blive en del af et selvstændigt revisionshus med stærke lokale rødder, flad struktur og et tæt samarbejde mellem kolleger, kunder og partnere.
Vi forestiller os, at du har mindst 8 års erfaring eller mere og trives med ansvar, kundekontakt og alsidige opgaver. Du får din egen kundeportefølje og bliver en vigtig del af et hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af erfaring, specialer og roller.
Hos os er du ikke en lille brik i et stort system. Du bliver en del af et lokalt kontor, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen, og hvor der er plads til både faglig sparring, selvstændighed og personlig udvikling. Vi tror på, at høj faglighed kræver overskud i hverdagen, og derfor tilbyder vi gode rammer med massageordning, frokostordning, fleksibilitet, lang sommerferie og fokus på at planlægge arbejdet, så overarbejde ikke bliver normen, men lysten.
Din hverdag hos os
Som revisor hos Addere Revision får du en alsidig hverdag med en god blanding af opgaver inden for blandt andet:
- Revision
- Udvidet gennemgang
- Regnskabsassistance
- Skat og rådgivning
- Løbende sparring med kunder og partnere
- Ansvar for egen kundeportefølje
Du kommer tæt på kunderne og får mulighed for at opbygge langvarige relationer, hvor rådgivningen ikke kun handler om tal, men også om mennesker, virksomheder og beslutninger.
Det bliver du en del af
Addere Revision er et selvstændigt revisionshus med et stærkt fagligt og socialt miljø. Vi har en flad struktur, korte kommandoveje og en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs.
Her er både unge og erfarne kolleger, og vi lægger vægt på, at der er plads til forskellighed, sparring og udvikling. Vi tror på at trivsel og faglighed hænger tæt sammen.
Vi har sociale arrangementer i løbet af året, et aktivt ‘Happy-Hour’ udvalg og en hverdag, hvor der også skal være plads til godt kollegaskab og et godt grin.
Hvem er du?
Du er fagligt stærk, struktureret og har lyst til at tage ansvar for både kunder og opgaver. Du trives med dialog, sparring og selvstændighed og du har lyst til at være en del af et revisionshus, hvor relationer, ordentlighed og høj kvalitet er en del af hverdagen.
Det vigtigste er ikke, om du kan sætte flueben ved alt. Det vigtigste er, at du har erfaringen, fagligheden og lysten til at blive en aktiv del af Addere Revision.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@addere.dk. snares muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus eller Eva her: https://addere.dk/ledelsen-et-skraeddersyet-team/
Vi glæder os til at høre fra dig,