Hvornår er en bil specialindrettet?

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton.

Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab.

Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt.

I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.

 

Kilde: Revitax